Menu

Om klubben

Skals FF byder dig velkommen til vores hjemmeside

Hjemmesidens formål er, - ud over at indeholde alt om Skals FF, som f.eks. nyheder, de seneste opdateringer fra spillertruppen, fakta om klubben og dens liv mv., også at udbrede kendskabet til klubben, der er beliggende ca. 9 km nord for Viborg.

 

Med byens ca. 2000 indbyggere er Skals FF en klub, der også har brug for lokal opbakning – og den lokale opbakning findes bl.a. hos ”Valkyriens Venner”, der er støtteforening for Skals FF. Samtidig har klubben altid haft nogle gode og trofaste sponsorer, som er med til at ”drive” BYENS HOLD.

Skals FF har været igennem en enorm udvikling inden for de seneste år. Vi har en fantastisk ung trup, der efterhånden er spillet så godt sammen, at forventningerne år for år skrues op. Førsteholdet spiller p.t. i serie 1, hvor det nu er lykkedes at hægte sig godt på.

Klubbens vigtigste opgave er at skabe nogle gode rammer både fysisk og socialt, hvor nye og gamle, unge som ældre medlemmer føler sig velkomne, og hvor der er grobund for sportslig udvikling og socialt samvær. Ved at gøre dette, forsøges at fastholde spillerne i klubben, og gøre det attraktivt, - også som ny, at spille i klubben.