Menu

Skals uinspireret i nederlag i lokalderby

image Theis var en af de få spillere der kunne se sig selv i spejlet efter kampen, hvor han fortjent blev belønnet som kampens spiller
13. maj 2019 kl. 08:10
Skals indfriede ikke forventningerne mod Borup der bed fra sig og løb med alle 3 point

Lørdag eftermiddag var der dømt lokalbrag i Låstrup, hvor Borup og Skals tørnede sammen. To hold der er har et godt kendskab til hinanden og hvor spillerne ses privat og nogle har sågar gået i skole sammen, derudover kender trænerne også hinanden indgående da begge har haft deres gang i VFF.

Det var også et velbesøgt Borup Stadion denne eftermiddag, der dannede rammen og forholdene for en god og jævnbyrdig kamp, hvor det var tydeligt at Borup kunne spille frit og Skals havde alt at tabe. Måske ovenpå den gode kamp mod Nørager/Rørbæk havde givet stjernenykker. Intensiteten og figher viljen manglede i hvert fald. 

Samtidig var det et Skals hold der manglede 4 fra start 11'eren ift. til foregående kamp. Men med den bredde Skals har i truppen, samt kvalitet burde dette ikke være noget problem. 

Borup forsøgte at ligge tryk på Skals så bolden ikke kunne spilles ud. Det lykkedes Skals dog rigtig godt med i første halvleg alligevel da Borup ikke skubbede helt op. Dog endte det som regel ikke længere end at Skals mistede bolden på Borups sidste 1/3 og dermed kunne Borup sætte gang i deres omstillingsspil, som var deres mission. 

De første chancer tilfaldt også Borup men Nicklas Kristensen i målet tog godt ved. Skals havde også deres lige ved og næsten men bolden blev sparket væk få centimeter fra stregen. 

Det var dog Borup der kunne juble først. Da de fik kombineret sig igennem Skals højreforsvarsside, hvor Borup forsvarsspilleren løb med i et angreb og ingen samlede ham op, hvilket medførte en fri mulighed og en sikker scoring tæt under mål uden chance for Nicklas. 

Dette betød også at Skals måtte gå til pausen bagud 1-0 og Henrik Bundgaard måtte give et wake up call i pausen til Skals spillerne og endnu engang forklare vigtigheden af denne kamp, hvor det lignede nogle spillere udstrålede at de faktisk ikke ville det nok.

2. halvleg var knap nok gået i gang, før Borup igen kunne juble, en omstilling endte med en scoring. Efter et boldtab. hvor Skals forsvarede forsøgte at holde linjen så Borup angriberen ville løbe i offside, men ikke alle var opmærksomme og dermed kunne Borup ugeneret sparke bolden i mål. 

Skals lagde derefter et større tryk på kampen, og Borup trak sig lidt ned og ventede på omstillingerne, men et inferno er gule kort, ødelagde rytmen en smule. Borup fik 3 gule og 1 rødt hvor Skals fik 2 gule. i de sidste 30 minutter.

Borup kunne også gøre det til 3-0 kort før tid efter endnu en omstilling inden Skals kunne reducere til 3-1 efter Mads Købke sendte kuglen afsted mod mål som blev rettet af, hvor dommeren fløjtede kampen af. 

Kampens spiller blev helt fortjent Theis Hamrum Rasmussen, der spillede en god kamp på venstrebacken og lukkede af i sin side. Han kunne efter kampen glæde sig over sponsorgaven fra Michael Navntoft med et gavekort til Viborg

Skals har ikke lang tid til at sunde sig da næste runde i pokalturneringen allerede venter mandag aften mod Ravnsbjerg/Løgstrup fra serie 2. Som Skals kæmpede med sidste år. R/L har ikke haft den bedste start på sæsonen efter nytår og ser måske frem til at få vind i sejlene mod Skals i pokalen. 

Dermed ligger der også en mulig forsmag på Fjends Cup da disse to hold også plejer at løbe ind i hinanden i sommerturneringen. 

Kampen fløjtes op kl. 19:00 på Skals Station