Menu

2. Sejr på stribe!

image
25. februar 2019 kl. 09:02
Det blev til 2. sejr i træk i lørdagens kamp mod Gistrup

Så kom køerne på græs, fristes man til at sige. Lørdagens kamp mod Gistrup, var truppens første gang på græs i år og selvom vi på dagen skrev 23. februar var der fine forårsfornemmelser. Temperaturen lå godt omkring de 10 grader, næsten ingen vind samt kun et par pletter på himlen afholder os for at kalde det en skyfri himmel. 

I midtugen havde Skals slået Viborgs U19 Liga 1 hold og dermed fået årets første sejr, efter nederlaget i Hørning mod Stjær, Selvom der var blandet lidt i kortete i truppen til dagens kamp viste det stadig den bredde truppen har på nuværende tidspunkt. 

Gistrup der med deres 2. hold til daglig huserer i serie 3 i deres kreds, var forholdsvis ramt på afbud op til dagens kamp, så hvor meget et serie 3 hold, der stillede til start mod Skals er endnu uvist. 

Det var samtidig et yderst veloplagt Skals mandskab der var klar, da dommer Jan Dahl fløjtede kampen i gang, Jan Dahl der i øvrigt dømte en glimrende kamp. Skals var hurtige til at sætte sig på spillet, og med meget bevægelse blandt de offensive kræfter gjorde, at Skals have relativt nemt ved at komme til chancer. 

Kampen var da heller ikke ret gammel, da Skals vi tilkendt er hjørnespark, som blev taget af Simon Hermann i dagens anledning, desværre blev bolden clearet ud af feltet, hvor Bastian Borup Terp stod klar til at sende misilet af sted, der med amerikanske missil nøjagtighed blev sendt ind mellem venner og fjender og fik nettet til at blafre til 1-0. 

Det var nogle kanter, samt backs der var i løbe humør og inden for opgørets første 10 minutter kunne det sagtens have stået 2-0 og 3-0 men skarpheden her en måned før turneringsstart kan der stadig arbejdes på.

Gistrup var presset meget i bund, og var stort set ikke over midten i kampens første kvarter, hvor Christian Holmgren, Kasper Madsen og Morten Thomsen gav de rødblusede Gistrupper noget at løbe efter, hvor boldomgangen trods banens beskaffenhed egentlig var ganske glimrende. 

Efter et kvarters spil fik trænerteamet igen noget at smile af, da det næsten helt efter bogen lykkedes Skals at score igen, Bastian der i dagens anledning spillede kant modtog bolden tæt ved sidelinjen trak ind i banen, udenom ham kom Mathias Torquati i et overlap i bedste Jan Heintze stil, der gav plads til Bastian, Morten Thomsen i et modløb, Mads Købke i et dybde løb, Simon Hermann trak ind i banen fra modsatte kant, hvor Mikkel Strandgaard i bedste Dani Alves stil kom farende op ad højrekanten, splittede hele Gistrup forsvaret ad og Bastian der med fint overlap kunne finde en hel fri Simon Hermann der nemt kunne udplacere Gistrup målmanden - Mon ikke Træner Bundgaard har drømt sødt om den situation de følgene nætter. 

Efter scoringen slap Skals lidt på speederen og den gode omgang med bolden forsvandt midlertidigt, og flere forkerte beslutninger blev taget med bolden, hvor de efterfølgende minutter blev spillet lidt med hovedet under armen, der dog til trods alligevel kastede fine muligheder af sig, hvor Kim Sommer og Mads Købke havde fine hovedstødschancer. 

Kort før pausen var sløseri tæt på at kaste en reducering af sig, men heldigvis var Henrik Kappelborg i målet skarp da det gjaldt og holdte bolden ude af Rosenburet.

I pausen blev der på det kraftigste opfordret til at gå tilbage til den form for fodbold vi i Skals gerne vil praktisere, hvilket også blev taget til efterretning da 2. halvleg blev sparket i gang, hvor gæsterne for alvor blev presset i bund, men løbevillighed fra begge vores sider, gjorde det tilnærmelsesvis nemt at komme igennem, dog kastede det ikke nogle mål af sig, men to skud på stolperne, hvor især en velspillende Mikkel Strandsgaards skud have fortjent en bedre skæbne, da hans skud blev afværget af stolpen i en god højde, der kunne have været karrierens bedste kasse. 

Efter 20 minutter af 2. halvleg kunne gæsterne ikke følge med mere, og så begyndte 20 minutter, hvor målene begyndte at sejle ind, første efter et indkast i venstre side bliver via spilstationer hurtigt flyttet ovre i højre side og en indlæg fra Mikkel Strandgaard ender til sidst ved Christian Holmgren der kan prikke bolden de sidste centimeter over stregen. 

Dernæst blev et indlæg fra Kim Sommer der var tiltænkt Morten Thomsen der med et godt løb ind i feltet fik presset Gistrup forsvaret til at sparke bolden i eget net. Et par minutter efter var det igen Morten Thomsen og Kim Sommer der var på spil igen, denne gang var det Morten Thomsen der kom først på Kim Sommers indlæg og kunne sparke den ind til 5-0. 

Men Kim Sommer var ikke færdig med at assistere sine holdkammerater denne eftermiddag, der endnu gang fra højre siden med udgangspunkt fra sin defensive midtbane position kunne finde Mads Købke der med udgangspunkt fra venstre kant kunne omsætte indlægget til mål. Kim Sommer kunne også have fået sin 4. assist men Morten Thomsen måtte se sit skud blev reddet af Gistrup målmanden. 

Inden Jan Dahl fløjtede opgøret af, fik Mads Købke tordnet læderet i kassen, uden chance for målmanden og kunne double sin måltotal. 

Selvom det var på en relativ nem baggrund, var det en god kamp for Skals holdet, der ikke tog for let på opgaven, og selvom der både stod 70, 80 og 90 minutter på dommerens ur blev ved med at løbe og forsøge at gøre plads til hinanden, hvilket også er en af grundstenene, hvis Skals skal have et succesrigt forår, hvor der skal kæmpes om point. 

Mikkel Strandgaard blev efterfølgene næsten enstemmig valgt til kampens spiller efter en bund solid backpræstation, hvor den unge og agerige back både deltog i forsvars- og angrebsdelen med høj udnyttelsesprocent i sine afleveringer, nærkampe og driblinger, selvom han kort før slutfløjt fik en lufttur af dimensioner, hvor den unge Strandgaard fik testet tyngdekraften, efter en tackling af en Gistrup spiller, Rygtet  siger, at han ikke er landet endnu.

Nu holder Skals en kamppause inden det går løs igen.